BLUE HOUR SCARF
BLUE HOUR SCARF
Begrebet “blue hour” – (blå time) stammer fra (arkitektur-) fotografi og refererer til det kølige blålige lys kort efter solnedgang/skumringen.
“The Blue Hour” er også navnet på et meget populært album af det engelske band Suede. Forsiden af albummet viser et trådhegn ved en nedlagt industrigrund i skumringen. Dette billede og nummeret “Beyond The Outskirts” minder mig om min opvækst i det industrielle Ruhrområde og har inspireret mig til designet i dette tørklæde.
Designet egner sig særdeles godt til et garn med lange bløde farveforløb. Den anvendte teknik samt at scarfet er strikket på langs, giver det et næsten vævet, bouclé lignende udtryk.
Sværhedsgrad
Velegnet til begyndere
Sprog
tysk | engelsk | dansk
Størrelse
Det færdige tørklæde måler cirka 245 x 38 cm efter vask og blokning.
Garn
KF: 450 m Dundaga uld 6/1 (gradient) eller andet non-superwash garn med en lang farvegradient i en lignende tykkelse (f.eks. Kauni 8/2, Schoppel Lace Ball 100, Bilum)
HF: 1000 m Dundaga uld 6/1 (uni) eller andet garn af passende vægt
Strikkepinde
3,75 mm rundpind i 120 cm længde.
Strikkefasthed
18 m x 34 p = 10 cm i mønster.
Beskrivelse
Blue Hour Scarfet er strikket på langs, hvilket gør at kontrastgarnet med lange farveforløb, træder flot frem på den ensfarvede baggrund. Mønsteret består af lange twistede “masker løs af” – slip stitches, som danner et rudemønster der nærmest svæver over baggrunden af perlestrik.
Teknikker
Retstrik, “masker løs af” (slip-stitches), simple snoninger, perlestrik, icord kant.